.
Der kan være mange årsager til, at man har lidt ekstra plads eller måske et helt ekstra rum. Måske er der nogen, der er fløjet fra reden, eller måske har man bare et stort hus med et ekstra værelse, som man ikke helt ved, hvad man skal bruge til. Hvis du trænger til inspiration til, hvordan du kan udnytte rummet, så kommer det her. Vi giver dig nemlig en hurtig guide til, hvordan du kan indrette et spillerum fyldt med brætspil, konsoller, billard, dart, kasinospil og meget mere.
Tag din tid og vælg gode spil
Der er mange ting, man skal tage højde for og planlægge, når man skal lave sådan et rum, men noget af det allervigtigste er ikke indretningen eller optimeringen af rummet – det er spillene. Du skal nemlig finde ud af, hvilke spil, der skal spilles i dit nye rum. Der er nemlig mange forskellige spil, man kan vælge i mellem. Meget af det afhænger selvfølgelig mest af dine egne præferencer omkring, hvilke spil du bedst kan lide. Der er både brætspil, spil på diverse konsoller – altså videospil -, dart eller pool, alt afhængig af hvor meget plads du har til rådighed og mange andre muligheder.
Vi starter med brætspillene, men der er mange andre spil, der også falder lidt ind i den kategori. Du kan for eksempel tilføje spil som poker og lignende, der nok mest falder under kategorien kasinospil, men som både kræver en hurtig hånd og et strategisk overblik. Af gode brætspil kan blandt andet anbefales Partners (der nu også fås i en duo-version, hvor du kan spille to spillere i stedet for de sædvanlige fire), Sequence, der er et virkelig fedt spil, hvor du skal have hovedet skruet godt på, og spillet Tankestreger, der er lidt ligesom det populære klassiske spil Tegn og Gæt.
Få gang i gamingoplevelsen
Når du skal skabe et spillerum, så handler meget af det om at skabe de rigtige rammer. Hvis du er gamer, så er et spillerum helt oplagt. Flyt din PC derind, sæt noget lækkert lys op, anskaf dig en virkelig god stol, et godt headset og et lækkert keyboard og giv dig så i kast med gamingverden. Opsæt også gerne andre konsoller og spillemuligheder til dine gæster (eller dig selv – variation er en god ting). Anskaf en PlayStation eller Nintendo, sæt et par skærme op og læg også gerne et par håndholdte enheder til fri afbenyttelse. Spil kan være med til at nedsætte stress og det kan være en god måde at tage vare på sig selv på. Hvis du anskaffer et par skærme, kan de jo også gå som storskærme, når der spilles kamp eller lignende. Bordfodbold, pool og airhockey er også gode spil at inkludere, hvis der er plads til det.
Skab den gode stemning
Nu hvor der er kommet en masse gode forslag til spil frem, så handler det bare om at få skabt den rette stemning. Der skal tænkes over indretningen af rummet, så det bliver brugt mest optimalt. Det gælder nemlig om at få det meste ud af pladsen – uanset om det er et stort eller et lille rum. Se på rummet. Er væggene lige eller skrå? Er der mærkelige hjørner og skæve vægge, der skal udnyttes på specielle måder? Hvordan falder lyset ind i rummet – eller måske er der slet ikke lys og så skal der tænkes over belysning. Det kan være, du skal ud i nogle spotlys, der kan give det helt rigtige skær over spillene. Tænk over lys og farver og også gerne planter. Lyse farver gør rummet større, mens mørke farver gør det mindre. Det kan være nyttigt, hvis du har brug for enten af gøre netop større eller mindre. Du kan også skifte mellem effekterne ved at male én væg en lys farve og en anden væg en mørk farve.
Overvej måske at installere løsninger, hvor du kan gemme ledninger og konsoller væk, når du ikke bruger dem. Der findes ret mange smarte løsninger. Der er masser af muligheder, når du skal designe dit eget spillerum og det er også vigtigt aldrig at gå ned på snacks. Skab derfor et rum eller et skab designet til at være snackafdeling, så du altid har sodavand og andre drinks og nødder, chips og dine yndlingssnacks på lager. Det kan man godt få brug for, når der er lange
spilleaftener i sigte!