DEL

.

Står du som virksomhedsejer og skal udbetale løn hver måned? Hvad enten det er til 1, 10 eller 100 personer, fjerner det fokus fra dine primære arbejdsopgaver.
Foruden udbetalingen af selve lønnen, skal du også have styr på beregning, indberetning og alt det skattemæssige. Ved at håndtere det manuelt, kan der nemt være ting du overser. Dermed skal du bruge endnu mere tid på at få udredt eventuelle fejl og mangler.

For at komme denne problemstilling til livs, kan du derfor med fordel anvende et automatiseret lønsystem, som gør hele processen med udbetaling af løn mere fleksibel.
Med et lønsystem får du hjælp til beregning af lønnen, udbetaling af pengene samt indberetning til SKAT. Dét synes vi er rigtig smart, og vi kan derfor kun opfordre til at få implementeret et lønsystem i jeres virksomhed. 

Nødvendige funktioner i et velfungerende lønsystem 

I Danmark findes der er en masse forskellige lønsystemer, og derfor kan det være svært at navigere rundt i, hvilke der fungerer, og hvilke der halter efter de bedste.
Først og fremmest vil vi anbefale du finder et lønsystem, som er simpelt og let at anvende. Er det ikke nemt i anvendelse, kan du i sidste ende med at bruge længere tid på at finde rundt i systemet, end du bruger på at få udført det arbejde, som lønsystemet skal kunne.
Derudover er der højst sandsynligt forskel på dine ansattes løn. Nogen er muligvis fastansat, andre er timelønnede. Derfor er det vigtigt, at finde et lønsystem som kan håndtere forskellige ansættelsesformer.
Det er påkrævet, at lønsedlerne bliver fremsendt via E-boks, så du sikrer dig at den når frem til den rette person.
Ydermere skal systemet kunne indhente skattekort samt indberette til eIndkomst.
Så er der alle reglerne omkring ferie. Feriereglerne afhænger nemlig af den enkelte ansattes ansættelsesform. Lønsystemet skal derfor kunne indberette samt afregne vedkommendes ferieoplysninger, hvad enten det er en fast- eller timeansat.
Sidst men ikke mindst skal du sikre dig, at lønsystemet er kompatibelt og kan integreres med dit regnskabsprogram, for at få den fulde effekt ud af lønsystemet. 

Som en ekstra bonus, vil det altid være en fordel, hvis du finder et lønsystem som tilbyder sparring eller tillader spørgsmål. For selvom man finder et system, det er let og simpelt at anvende, kan der i visse tilfælde være funktioner, man slet ikke var klar over eksisterede i systemet. Der kan det være en rar form for sikkerhedsnet, hvis du har et lønsystem, hvor der er en support du kan stille spørgsmål til.