DEL

.

Man kan vist roligt sige, at det aldrig har været mere populært at investere. Det skyldes i høj grad, at det i dag er meget nemmere for almindelige mennesker at investere deres penge. Det sker via forskellige platforme, der tilbyder investeringsmuligheder i aktier, kryptovaluta og meget andet.

I denne artikel vil vi tale kort om nogle af disse forskellige typer af platforme, samt hvorfor det er, at de er så populære, som de er.

Crowdlending er en ny type af investering

En af de største ting, der har vundet frem med udbredelsen af investeringsplatforme, er crowdlending. Konceptet bliver meget godt beskrevet af navnet – man tilbyder lån i flok. Det bliver også i nogle tilfælde kaldt for P2P-lending (peer-to-peer lending).

Der findes en række forskellige platforme, som griber det an på lidt forskellig vis. Hovedpointen er dog, at man som privatperson kan investere i lån til mennesker og virksomheder. Det kan være boliglån, billån, forbrugslån og så videre.

Som investor får man andel i de rentebetalinger, der kommer på lånet. Formår du at investere i sikre lån til personer og virksomheder med en rimelig økonomi, kan crowdlending i mange tilfælde være en mere sikker og stabil investeringsform end eksempelvis aktieinvestering. Det gør den ikke risikofri, men det kan være en fin måde at diversificere porteføljen på.

Crowdlending foregår som sagt gennem diverse platforme. Der findes mange – den ene af dem kan du læse om i denne Kameo anmeldelse. Kameo kan meget vel være den helt rette handelsplatform for dig.

Aktiehandel bliver mere populært

De nye investeringstyper som eksempelvis crowdlending tiltrækker en stadig større mængde af investorer. Der er dog ingen tvivl om, at det fortsat er aktiehandel, der er absolut mest populært i investeringsverdenen. Det har det været i mange år, men det er om muligt blevet endnu mere populært – især henover de seneste par år.

Det er der flere årsager til. Den primære er, at vi ser flere og flere investeringsplatforme, der gør det nemt at investere. I Danmark har vi blandt andet Nordnet og eToro, mens den øgede aktiehandel i den grad er drevet af Robinhood i USA.

Dertil kommer, at der har været en del såkaldte meme-aktier i løbet af 2021. Det startede med GameStop, der i løbet af en måneds tid gik fra at være $17 værd til at være $325 værd. Alt sammen på grund af en hype på det sociale medie.

Kombinationen af memes, at ville slå onde kapitalfonde og ønsket om at være med på nogle af de vilde værdistigninger, har fået mange til at investere i aktier. Det har givet store gevinster, men har også resulteret i kæmpe tab. Og det er lige netop dét, man skal huske, når man investerer. Det er bestemt ikke uden risiko.