.
Det sker af og til at vores arbejde fylder meget, men fylder det så meget at det går ud over dig og din partner? Så er det på tide at gøre noget ved det.
Hvis du er partner med en person der kan siges at være en arbejdsnarkoman, så kan det føles en anelse som utroskab, hvor den intimitet der burde være mellem jer, er blevet erstattet af et forhold med en anden part, nemlig partnerens arbejde.
Det kan være du har en følelse af at du altid er alene, at du er blevet efterladt, at løfter er blevet brudt, at du er vred og skuffet over altid at blive fravalgt til fordel for arbejdet?
Det er problemer der virkelig kan give knas på hjemmefronten, og kan hvis de ikke bliver løst, så give det resultat at I får et liv i generel utilfredshed, eller i værste fald skilsmisse.
I sagens natur kan en partner der arbejder meget ikke pleje parforholdet, og der er ikke balance i det partnerne hver især kommer med til parforholdet.
Der skal gøres noget, men opgaven er ikke umulig – prøv parterapi
Det kan være det kræver noget drastisk at vågne op og se problemet, hvilket kan bestå i en personlig krise af en art, det kan være den anden part er utro, eller det kan være at arbejdsnarkomanen bliver syg før det går op for jer begge at noget er galt, og det kalder på handling.
Det første du skal gøre hvis det er dig der er sammen med en partner der altid arbejder, det er at sørge for ikke at komme til at overreagere og sætte tingene helt på spidsen, I skal jo også gerne kunne tale sammen senere.
Men et godt sted at starte vil være at insistere på, at der bliver spist middag i hjemmet som der plejer, altså på samme tid hver dag, og lade partneren spise de kolde rester, overvej at lade være med at gøre rent, og lad køleskabet være tomt, før eller senere ser arbejdsnarkomanen at noget er galt.
Når samtalen om det så er taget i hjemmet, kan det efterfølgende skridt være at prøve parterapi. Michael Søderberg er god til at håndtere den slags, og har lang og bred erfaring med parterapi.
Hvad skal I have ud af parterapi?
Det kan sagtens være at den bestående situation har stået på i lang tid, og I har vænnet jer til at omgås hinanden på den måde der er lige nu, men den er også i længden noget der slider jer ned, og hvordan der skal fortsættes, det er helt op til jer, et er dog sikkert, nemlig at det ikke kan fortsætte som nu.
Der skal genetableres tillid og åbenhed, for ikke at tale om den dialog der med al sandsynlighed ikke er der mere.
Man kan sige at I skal tilbage til en situation som da I var nyforelskede, hvem savner ikke det, og hvad er succes på arbejdet værd, hvis du ikke har nogen at dele det med?
