DEL

.

Du kender det sikkert selv. Du er mest effektiv på arbejdet i formiddagstimerne når dagen er ung og man er frisk og veludhvilet efter en god nats søvn. Som dagen skrider frem falder din produktivitet og du får især et dyk i dit energiniveau i timerne efter frokost. Svaret på en øget produktivitet i løbet af din arbejdsdag kan muligvis være en powernap.

Powernap på arbejdet er ikke så udbredt i Danmark, men i sydeuropæiske lande har ‘Siestaen’ længe eksisteret. Den er dog mest relateret til de høje temperaturer midt på dagen, som gør det oplagt at hvile i disse timer og spare på kræfterne til at kunne arbejde senere på dagen. Powernap er en moderne form for Siesta der passer til det 21. århundredes arbejdsliv.

Større amerikanske tech virksomheder som Google, Facebook og Cisco går ind for powernapping og opfordrer deres medarbejdere til at gøre brug af det for at opnå et bedre velbefindende og øget produktivitet. Derfor har de også indrettet helt specielle powernap rum som er indrettet til at kunne tage en hurtig lur i stilhed og mørke.

En powernap kan hjælpe dig til en bedre koncentrationen og øget produktivitet. Der er også sundhedsmæssige fordele forbundet med en powernap, da det kan være med til at reducere angst og depression ved at minimere niveauet af kortisol, som er det hormon der øger dit blodsukker. Udover fornyet energi kan en powernap også få dig i bedre humør.

Sådan tager du den perfekte powernap

Længden af en powernap er essentiel for at det har den rette effekt. Den optimale længde af en powernap er ml. 15-20 minutter. Hvis du sover længere tid end 20 minutter vil din krop komme i en så dyb søvn, at du kan risikere at føle dig endnu mere træt når først du vågner.


Lige når du vågner efter en powernap er det normalt at man føler sig lidt træt og det kan godt tage en 5-10 minutter at komme tilbage i et effektivt work mode. Beregn derfor gerne med en halv times tid om dagen til din powernap, med tid indregning til både at falde i søvn og vågne ordentlig op igen. Sæt evt. en kop kaffe over efter din powernap som du ville gøre det når du vågner om morgenen.

Når du tager powernap i løbet af dagen vil der oftest være lyst udenfor og i det lokale hvor du skal sove. Det kan derfor være en god idé at investere i en god sovemaske der giver 100% mørklægning og lukker alt lyset ude. Køb sovemaske her.

Tager du powernap på dit arbejde kan du være afhængig af at kunne finde et sted hvor der er ro og fred. Ellers kan du også overveje at købe et par sove ørepropper der dæmper for det værste støj på kontoret.

Tager du powernap derhjemme så gør det på sofaen med tøjet på og evt. blot et tæppe over dig. Hvis du går i din seng og ligger med din dyne så sender du signaler til hjernen om at den skal sove i en dyb søvn som var det nat. Netop dette skal du undgå, da det kan have den modsatte effekt end hvad du ønsker at opnå.

Powernap er ikke for alle. Nogle vil have større gavn af det end andre. Der er kun én måde at finde ud af det på, at prøve sig frem. Men det kan måske være nøglen du mangler til øget produktivitet i din hverdag.